Svedig time til kr. 32.264, –<br>…

Svedig time til kr. 32.264, –

28. august 2016 - kl. 10:59 - af

Der var næsten vindstille, solen stod højt på himlen, og det var brandvarmt. Det var hvad 14 cykelryttere kom ud for, da Voerså IFs Venner arrangerede sponsorcykelløb på Østkystvejen i Voerså lørdag 27. august. Her skulle en rute på ca. 1 kilometer forceres frem og tilbage, så mange gange som muligt i løbet af en time. På ruten var der to bakker, som ifølge rytterne trak tænder ud, men til gengæld var der også to nedkørsler. Ingen ville give sig frivilligt, for der blev gået til vaflerne til fordel for ungdommen i Voerså IF. I alt lykkedes det at køre kr. 32.264 – ind, på den ene time løbet varede.

Flest kilometer
Vinder af løbet blev Allan Eckhardt, der i spurten slog Kasper Kristensen. Begge nåede at køre 28 kilometer. Nummer tre blev Lars Berg Jensen.

Flest kroner
Nummer et for flest indkørte kroner blev Voerså IFs formand Ole Kristensen, der alene kørte kr. 12.450 – ind. Nummer to blev Lars Berg Jensen med kr. 5.220 –, og tredjepladsen tog Daniel Lundsgård sig af med kr. 2.900 -.

Det varme vejr var hårdt for rytterne, og der blev på turen drukket adskillige liter vand og saft. Alle var enige om, at hvis det havde været bare lidt køligere, kunne de fleste godt have presset sig selv lidt mere og fået flere kilometer pint ud af både krop og cykel.

Til de seks vindere var der præmier, og langt de fleste have mod på at stille op igen til næste år.

Tekst og fotos Cille Strøm

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Svedig time til kr. 32.264, –
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger