
Vind billetter til tophåndbold i Idrætscenter Vrå
11. februar 2016 - kl. 0:15 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Nu har brugere af de uafhængige netmedier HjørringAvis.dk og SæbyAvis.dk chancen for at vinde billetter til damehåndbold på topplan.
Vendsyssel Håndbold, som er egnens damehåndboldhold i toppen af landets næstbedste række, spiller lørdag den 13. februar klokken 15.00 i Idrætscenter Vendsyssel i Vrå en vigtig kamp mod Lyngby HK.
Der er stadig gode muligheder for at komme med i oprykningsspillet i bestræbelserne på at rykke op i landets bedste håndboldrække, men det kræver nok en sejr i Vrå.
Derfor håber klubbens direktør, Jan Hansen, på stor opbakning med mange på lægterne i Vrå.
– Vi er jo hele Vendsyssels håndboldklub med spillere og sponsorer fra hele regionen. Derfor træner vi og spiller kampe også andre steder end i Arena Nord i Frederikshavn, hvor vi spiller flest hjemmekampe. Vi plejer at have stor opbakning i Vrå og Hjørring, så vi håber, at rigtig mange kommer og hepper på pigerne, siger direktøren.
Vendsyssel Håndbold spiller den 26. marts i Hallen Park Vendia – tidligere Vendiahallen – i Hjørring, hvor modstanderne er Skanderborg.
Hvis DU vil vinde fire billetter til kampen i Vrå lørdag den 13. februar klokken 15.00 – tag venner, familie eller andre med til håndbold – så send i løbet af torsdagen en mail til Palle@hjorringavis.dk og oplys navnet på klubbens direktør.
Sidste frist for modtagelse af svaret er torsdag klokken 23.59.
Vi mailer billetterne til de fem heldige både på HjørringAvis.dk og SæbyAvis.dk, der hver vinder fire billetter.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vind billetter til tophåndbold i Idrætscenter Vrå' til en bekendt