Ældre Sagen i Sæby på banen for at redde liv

Ældre Sagen i Sæby på banen for at redde liv

10. februar 2016 - kl. 9:12 - af

Sponsorstøtte fra TrygFonden er baggrund for, at Ældre Sagen i Sæby nu har fået mulighed for at være med til at redde liv. Lokalafdelingens handyman, Christian Jensen, er klar til at tage ud og opsætte røgalarmer i ældres hjem. Og såvel røgalarmerne som selve opsætningen er vel at mærke gratis.

I forbindelse med den årlige kampagne, hvor lokale frivillige besøger ældre og opsætter røgalarmer i deres hjem, har Ældre Sagen i Sæby søgt TrygFonden om støtte. Ansøgningen har betydet, at lokalafdelingen har sikret sig ikke færre end 105 røgalarmer til opsætning.

Baggrunden for kampagnen er, at ældre er den befolkningsgruppe, der har færrest røgalarmer – og samtidig er den gruppe, der er mest udsat for at omkomme ved brand.

Risikoen for at omkomme ved brand stiger med alderen, bl.a. fordi mange af de ældre ikke har en røgalarm.

I et forsøg på at medvirke til at hindre ældre i at indebrænde, har Ældre Sagens Sæby-afdeling besluttet at træde hjælpende til ved at tage ud og sætte røgalarmer op i ældres hjem.

Ældre Sagen håber, at en røgalarm i eget hjem hos den ældre del af befolkningen kan være med til at gøre en afgørende forskel. Man behøver i øvrigt ikke være medlem af Ældre Sagen for at få opsat en røgalarm. Interesserede ældre kan henvende sig til Ældre Sagens handyman i Sæby, Christian Jensen, på tlf. 2295 0743.

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ældre Sagen i Sæby på banen for at redde liv' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger