
Vind en pølsevogn til tøndeslagning på Torvet
2. februar 2016 - kl. 10:31 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Traditionen tro er der fastelavnsarrangement på Sæby Torv, lørdag den 6., og i lighed med tidligere år, er det Sæby Handelsstandsforening og Borgerforeningen, der står for arrangementet, men i år er Spar Nord også med, hvilket ikke kommer til at gå ubemærket hen.
Som altid er der tøndeslagning kl. 11 på Torvet og her deles børnene sædvanen tro op i 3 hold efter alder, således alle har en fair chance for at vinde. I de tre kategorier kåres kattekonge og dronning, som begaves med Handelsstandsforeningsgavekort. Som en ekstra ting i år giver Spar Nord en billet til Hørby BørneMusik Festival oveni til de heldige vindere.
Derudover præmieres bedste udklædning, både hos drengene og pigerne, med samme præmier som til konger og dronninger, så alle kan være med.
Forventeligt kan det blive en halv kold affære, men Spar Nord står klar, når tønderne er faldet, med chokoladeboller og cacao, så længe lager haves.
Ingen fastelavn uden en konkurrence og sikken en!
Spar Nord har i anledning af fastelavn lavet en konkurrence også til på lørdag, så snap en flyer og udfyld den med det rigtige svar, så er du med i konkurrencen om en pølsevogn med alt hvad hjertet begærer til DIN egen private børnefødselsdag – det er da for sejt!
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Vind en pølsevogn til tøndeslagning på Torvet' til en bekendt