Kollektiv trafik skal også favne private transporttilbud

Kollektiv trafik skal også favne private transporttilbud

20. januar 2016 - kl. 14:44 - af

Nordjyllands Trafikselskab (NT) arbejder med udviklingen af en nordjysk version af Rejseplanen, som ud over den kollektive trafik også skal favne private transporttilbud, som for eksempel taxi, delebiler og samkørselsordninger.
Enten eller – lød overskriften, da NT i går lancerer en ny forretningsplan, som udfordrer den sort-hvide vanetænkning og baner vej for at tænke mobilitet i helt nye baner.

Der vil være både begejstring og forundring at spore blandt publikum, når NT udfordrer den sort-hvide vanetænkning gennem en ny forretningsplan, der sigter efter et nyt mobilitets-ideal, hvor busser, tog og flextrafik får følgeskab af nye transportformer, nye partnerskaber og nye måder at gøre tingene på.

NT er sat i verden for at skabe god mobilitet for nordjyderne. Både dem som bor i byen og dem som bor ude på landet. Den tid er forbi, hvor man enten sværger til bussen eller til bilen. For langt de fleste er det et spørgsmål om ”både og”. Nogle gange er privatbilen det mest oplagte valg, nogle gange kører man sammen med andre, og nogle gange er det toget, bussen eller flexturen, som matcher transportbehovet bedst.

Kunderne er blevet ”mobilister”, som ikke føler sig låst til den ene eller anden transport form. De søger de transportløsninger – private som offentlige – der passer bedst til lejligheden.

Både og…
Gang på gang bliver virksomheder og hele brancher overhalet af den teknologiske udvikling. Et fænomen, som i fagsprog kaldes ”disruption”. I transportsektoren er det trends som deleøkonomi og udbredelsen af smartphones, som udfordrer branchen til at forny sig. I stedet for at se disse trends som en trussel, er det NTs ambition at stå i spidsen for projekter, hvor disse kræfter udnyttes til fordel for mobiliteten i Nordjylland.

Et af projekterne på NTs tegnebræt i 2016 er udviklingen af en nordjysk version af Rejseplanen, som ud over den kollektive trafik også skal favne private transporttilbud, som f.eks. taxi, delebiler og samkørselsordninger. God mobilitet er at vise alle tænkelige rejsekombinationer i en nordjysk rejseplan app, og så er det op til kunderne at vælge den rejse, der matcher deres behov.

Ifølge Formand for NT, Thomas Kastrup-Larsen, vil NTs primære opgave stadig være at udvikle og sikre kvaliteten af de traditionelle offentlige transporttilbud som bus, tog og flextrafik. Han tilføjer, ”vi er dog nødt til at bevæge os væk fra ”enten eller tankegangen” og følge med udviklingen. Med denne forretningsplan rækker vi hånden frem og inviterer til samarbejde med udbydere af private transporttilbud, som i den grad også er med til at gøre nordjyderne mobile. ”Både og” vil være vores tilgang fremadrettet, da vi tror på at samarbejde mellem den private og offentlige sektor, kan skabe endnu bedre betingelser for mobiliteten i Nordjylland. ”

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kollektiv trafik skal også favne private transporttilbud' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger