
Har du husket at indskrive dit barn til skole?
6. januar 2016 - kl. 11:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Du kan til skoleåret 2016/2017 indskrive dit barn i børnehaveklasse (0. klasse) i perioden 9. december 2015 – 10. januar 2016.
Du vil modtage brev fra den nærmeste skole, når tiden for skoleindskrivning nærmer sig.
For at kunne indskrive dit barn til skolestart, skal du have NemID.
Hvis du ikke allerede har en NemID, kan du bestille en på www.nemid.dk
Spørgsmål til skoleindskrivning
Har du spørgsmål til skoleindskrivningen, kan du kontakte Center for Skole. Du finder kontaktinformationerne i kolonnen til højre
Rullende skolestart
I Frederikshavn Kommune er der rullende skolestart.
Det betyder at eleverne starter i det kvartal, hvor de fylder 6 år. Børn der er født i:
årets 1. kvartal begynder i skole den 1. februar
årets 2. kvartal begynder i skole den 1. maj
årets 3. kvartal begynder i skole den 1. august
årets 4. kvartal begynder i skole den 1. november
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Har du husket at indskrive dit barn til skole?' til en bekendt