
Glædelig jul til jer alle sammen
…
23. december 2015 - kl. 0:41 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Snart er endnu et år gået, og som det er tradition, har vi også her på Avisen set lidt tilbage.
Et år, der på SaebyAvis.dk bød på skift til ny server, for at honorerer den store trafik de mange nye læsere skaber. Ligeledes har det gjort vores daglige arbejde med artikler og annoncer betydeligt lettere, og sikret os mod hacker angreb, så godt det nu kan lade sig gøre i dagens Danmark.
Hvis vi også kigger lidt fremad, så bliver 2016 året, hvor vi ønsker at opfylde et længe næret ønske om læsernes mulighed for, at gå på SaebyAvis.dk og læse alle de dødsannoncer, der omhandler gammel Sæby Kommune.
Vi bestræber os hele tiden på at udvikle Sæbys lokale netavis. Dette er muligt, fordi det lokale erhvervsliv i højere og højere grad annoncerer på SaebyAvis.dk – og tak for det!
Men annoncører gør det ikke alene – uden vores mange daglige læsere, var det heller ikke muligt at drive en lokal netavis – nu på 6. år – også stor tak for det!
I 2016 får SaebyAvis.dk også en lillesøster mod vest. HjørringAvis.dk ser dagens lys 1. februar 2016, og vi glæder os!
Muligheden for sammenspil mellem de to aviser, samt vores fantastiske samarbejde med SkagensAvis.dk vil klart give en synergieffekt, og det ser vi som et stort plus og en af årsagerne til udvidelsen.
Til at styre den daglige drift af avisen i Hjørring, har vi ansat en lokal mand, som også er et velkendt ansigt i bybilledet i Hjørring. Hvem det er, afslører vi efter nytår.
Til sidst vil vi ønske alle en rigtig Glædelig Jul og et Godt Nytår – husk vi er her hver dag også i helligdagene med lokale nyheder fra lokalområdet.
Henrik Holm Christensen
Webredaktør
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Glædelig jul til jer alle sammen
...' til en bekendt