
Landmandskone brækkede hoften under big-balle
14. september 2015 - kl. 21:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag aften kort efter spisetid var det tid for en landmandskone at læsse bigballer ned fra en vogn på en mark ved Knøsvej i Lyngså.
Bigballerne var spændt fast med stropper for ikke at vælte af, men da hustruen løsnede stropperne for at få dem ned, væltede den ene af dem ned over hende, så hun fik underkroppen fastklemt under den ca. 200 kg tung balle.
Indsatsleder fra Beredskabet i Frederikshavn, Bo Isaksen fortæller, at kvinden er kørt på hospitalet og at hun var ved fuld bevidsthed, da hun blev befriet. Umiddelbart ser det ud til, hun er ”sluppet” med en brækket hofte, slutter han.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Landmandskone brækkede hoften under big-balle' til en bekendt