
SFO afholder høstmarked i Voerså
20. august 2015 - kl. 10:59 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Skolefritidsordningen, der i daglig omtale kaldes SFO, afholder høstmarked i Stensnæsskolens skolegård. Her vil eleverne i SFO tilbyde alt fra høstens avl, men alle andre har også adgang til at stille med en bod. Ledelsen bag SFO glæder sig til at se rigtig mange, og hvis man er interesseret i at stille op med en stand, skal man tilmelde sig på 98 45 70 40. Man skal dog selv sørge for at medbringe klapborde, kasser, tæpper eller andet, der er brug for i en bod.
På høstmarkedet forventes, at der er masser af honning, grønsager, frugt, blomster, marmelade, syltetøj og planter, men også andre ting som legetøj, smykker, blade, bøger og tøj m.m. er velkomment. Kun fantasien sætter grænser.
Før i tiden kunne man blandt andet få rideture på ponyer og kigge på en meget stor høstmaskine, som ikke mindst især børnene var meget interesseret i samt få malet sine negle i masser af finurlige figurer og farver..
Høstmarkedet finder sted i Stensnæsskolens skolegård fredag 18. september fra 13 – 15.30.
I tilfælde af vejret er dårligt rykkes alle boderne ind i skolens gymnastiksal.
Tekst og fotos. Cille Strøm
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'SFO afholder høstmarked i Voerså' til en bekendt