
PixlArt fra Østervrå: Fantastisk oplevelse på Smukfest
12. august 2015 - kl. 14:30 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Hvis der var travlt på Liljevej 2 i Østervrå inden turen gik til Smukfest, så blev der ikke mindre travlt, da festen var i gang.
De to 20 fods containere fra Pixl Art med mobile fotoudstillinger, havde på de dage de var med på Smukfest, det vil sige fra onsdag til lørdag, besøg af ikke mindre end 15.000.
Tao Steen Lund Lytzen, der er en del af foreningen PixlArt fortæller: ”Vi har haft så travlt med at tale med alle de mange besøgende, så alle 8 mand, som på skift var på arbejde i det 12 mtr. lange galleri, stadig render rundt med ”festivalstemme”, hvilket betyder, at vi alle er meget hæse, men vi har haft en forrygende oplevelse, og vil gerne takke alle de gæster der besøgte os, for uanset hvor meget der var kommet indenbords af våde varer, var interessen og spørgelysten stor”.
Udstillingen bestod af 2 forskellige fotovisninger, et med årets pressefotos og et med kunstfotograf Per Morten Abrahamsen – begge udstillinger blev vist på store skærme og på skift en time af gangen.
”Men vi hviler ikke på laurbærrene, den 20. til 22. august går turen videre til Kulturmøde på Mors, hvor det nok er et lidt andet publikum, vi vil møde, men vi glæder os meget til at vise vores udstilling”, slutter Tao.
Har man ikke allerede set udstillingen, og ikke har tid til at tage til Mors, regner PixlArt også med at være en del af Havnefesten i Sæby til næste år.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'PixlArt fra Østervrå: Fantastisk oplevelse på Smukfest' til en bekendt