Den hund kan da slet ikke få poterne ned

Den hund kan da slet ikke få poterne ned

5. august 2015 - kl. 0:25 - af

Elversøes Freja er en labrador tæve på 2 år, hun er ”rigtig” jagthund og i juli måned vinder af både Åben Klasse i Hjallerup Jagtforening og senere i Sæby Jagtforening, hvorfor hun blev udtaget til Nordjysk Mesterskab.

Frejas far, Dennis Bøgh har da også svært ved at få poter… – nåh nej! armene ned efter denne weekends resultater til Nordjysk Mesterskab og Danmarks Jægerforbunds udvidede apporteringsprøve.

Lørdag den 1. august deltog Freja i Nordjysk Mesterskab i Dorf Enge nær Dronninglund Storskov, hvor hun skulle konkurrere med ca. 60 andre jagthunde.

Konkurrencen endte med at to hunde – hvor Freja var den ene – stod lige med max point. Så der skulle en ekstra konkurrence til for at finde vinderen. Her blev det Freja, der vandt, og hun kan nu kalde sig Nordjysk Mester med max point og 1. vinder i Åben klasse i jagthundedressur/apportering med en tid, der var 10 sekunder hurtigere end modstanderen – så et stort tillykke til en træt Freja og selvfølgelig også til Dennis Bøgh.

Som bekendt skal man ikke hvile på laurbærrene, så søndag tog Dennis og Freja afsted igen. Denne gang gjaldt det Danmarks Jægerforbunds udvidede apporteringsprøve. Det var en noget træt Freja, men alligevel formåede hun også her at vinde.

En dygtig Freja, der efter søndagens sidste anstrengelser fik et stort og velfortjent kødben.

 

 

 

En kommentar til “Den hund kan da slet ikke få poterne ned” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

En kommentar til “Den hund kan da slet ikke få poterne ned”

  • En dejlig hund. I øvrigt er labrador en pragtfuld race, både som kæle/fam. hund, men så sandelig også som brughund inden for flere områder. Har haft fornøjelsen af at kende flere hunde af labrador-racen. Og selv haft en, som godt nok kun var kvart labrador. Stort tillykke herfra til Freja og til Dennis Bøgh.

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Den hund kan da slet ikke få poterne ned' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger