
Ferietiden er snart slut for rigtig mange
25. juli 2015 - kl. 13:46 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Sæby Havekreds håber på rigtig godt og lunt augustvejr til de kommende fire onsdages arrangementer i august måned.
Den 5. august kl. 19,00 skal de besøge Lone og Jens Hejlesen, Strandgade 24, Sæby. De skal på have vandring i en af de små hyggelige haver i Sæbys ældste bydel. Haven ligger helt inde bag ved det hele, en have fyldt med små stier mellem stauder, stedsegrønt og køkkenhave, som er bygget op af højbede, og en sød lille stenbro, fører over et lille vandhul og ind til en dejlig lukket terrasse.
Den 12. august kl. 19.00 gælder besøget Hanna Andersen, Østeralle 68, Sæby. Her er der have vandring i en have på en skrånende grund i udkanten af Sæby. Hanna har selv anlagt haven med masser af roser, stauder, sten og krukker, og Hannas kreativitet lader sig ikke standse, så haven er stadig i konstant forandring.
Den 19. august kl. 19.00 skal havekredsen atter besøge Kirsten Lyng, Gartnerstien 5, Sæby. Byhave er anlagt i 1981/82 med masser af stauder efter devisen: ”Der hvor der er plantet stauder tæt, kommer der ikke så meget ukrudt”! Gennem tiden har haven og staudebedene ændret karakter, alt efter hvilke planter der har været i fokus. Senest er haven ved at blive omlagt fra at have haft geranier som første prioritet til at blive fyldt med Hosta. I 2014 blev der bygget havehus og nyt stort drivhus, og derfor er en del af haven lidt “rustikt” i udtrykket. Plantesalg, fortrinsvis Hosta.
Den 26. august kl. 19.30 skal der, som noget helt nyt, prøves en lysfest hos Margrethe og Anker Christiansen, Kærvej 4, Sæby. Kom og oplev en aften stemning i en have oplyst af lamper og stearinlys på 1900 m2. Haven er siden overtagelsen i 2001 gået fra at være en naturgrund til at blive en pragtfuld have, Som indeholder stauder, roser georginer, køkkenhave, drivhus og frugtbuske og -træer. Mange hyggekroge og finurligheder overalt i haven. Sæby Havekreds vil være vært for en lille forfriskning. I tilfælde af vedvarende regn aflyses arrangementet.
Husk at alle er velkomne til at deltage i fire aftener.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ferietiden er snart slut for rigtig mange' til en bekendt