Spirende handelstalenter<br>…

Spirende handelstalenter

5. juni 2015 - kl. 0:55 - af

Patrick og Lukas Ørum solgte deres legetøj for at hjælpe dyr i nød.

Lørdagens dyrskue på Bødkergården havde også tilmeldt private boder, hvor helt unge kræmmere prøvede kræfter med handelslivet.

To af dem var Patrick (10) og Lukas (8) Ørum fra Østervrå med en bod godt spækket med en masse forskelligt legetøj. Ideen til kramboder var Patricks. Han følger nemlig med i serien Dyreværnet på TV3, og det han ser her, har berørt ham så meget, at han gerne ville samle nogle penge ind til fordel for de dyr, der ikke har det godt.

Hvordan skaffer man så nogen penge, tænkte Patrick? – Hvad med vores legetøj, lyder spørgsmålet til mor? Mor tøvede måske lige en anelse, men Patrick var straks klar til at forsvare sin ide. – Vi har jo en masse på loftet, som vi ikke bruger mere, lød argumentet fra det unge handelstalent, og den konstatering kunne mor ikke afvise.

Snart var hele familien i gang med at hente ned fra loftet, sorterer og vælge fra, alt imens der blev lagt planer og diskuteret priser på varerne.

Lørdag morgen stod Patrick klar i kramboden sammen med lillebror Lukas. Nogle af varer var på forhånd prissat lidt sammen med mor, men ellers fik de to unge handelsmænd frie hænder til at prøve kræfter med handlen.

Noget tyder på, at to spirende handelstalenter er godt på vej. Dagen igennem fik både Patrick og Lukas pruttet og handlet med meget af deres legetøj. – Det var helt tydeligt, at de synes det var sjovt og spændende, fortæller mor Trine Ørum. Spændingen var stor ved dagens slutning, hvor omsætningen skulle gøres op. I alt 1.938 kr. blev det til – rigtig flot, og hele beløbet skal gå ubeskåret til Dyreværnet. I juli måned skal familien til barnedåb på Sjælland, og så går turen også omkring Dyreværnet i Rødovre, så Patrick og Lukas kan overrække pengene personligt.

ÅB

 

 

2 kommentarer til “Spirende handelstalenter
…” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Spirende handelstalenter
…”

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spirende handelstalenter
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger