Underskud vendt til overskud<br>…

Underskud vendt til overskud

7. april 2015 - kl. 16:35 - af

Et underskud på kr. 10.000, – er vendt til overskud på kr. 4.000, -. Det fortalte en glad formand for Lyngså Boldklub, Ib Thomsen, da boldklubben afholdt generalforsamling i klubhuset i Lyngså.

I sin beretning fortalte formanden, at Lyngså Boldklub de sidste par år har kæmpet hårdt med økonomien, men nu var der sorte tal på bundlinjen i stedet for røde, og det glædede alle – især når man i Lyngså ved, at stærke kræfter arbejder på at nedlægge Lyngså Boldklub og flytte medlemmerne til nabobyen Voerså.

– Det er Folkeoplysningsudvalget i Frederikshavn Kommune, der prøver at nedlægge klubben. Det er der bestemt ingen i Lyngså Boldklub, der vil finde sig i. Vi vil blive i vores egen by og kæmpe for vores eksistens.

2014 var et mærkeligt år at komme igennem. Vi startede med at søge kommunen om et rente og afdragsfrit lån på kr. 100.000, – til et nyt varmeanlæg, men vi fik et stort nej, trods det at det kunne være afviklet i løbet af 5 år. Senere på året søgte vi Anlægspuljen om hjælp til ny belægning i klubhuset, men fik igen nej. Det gav os selvfølgelig nogle bange anelser om, hvilken vej det bar hen. Nu må vi klare os med de tilskud, vi under alle omstændigheder er berettiget til.

På det sports- og fodboldmæssige plan, er det gået klubben godt. Vi fik ansat Christian Jensen som træner, men vi måtte afbryde samarbejdet i efteråret, da han skulle flytte til Ålborg. Daniel Pedersen og Tobias Rørbæk, der begge er aktive i på klubbens to fodboldhold, overtog i fællesskab træningen året ud, fortalte formand Ib Thomsen.

I løbet af året havde der været afviklet et ølsmagnings-arrangement med 70 deltagere. Sponsorcykelløb havde givet et overskud på kr. 90.000, -, og så havde Lyngså Marked givet et overskud på kun kr. 10.000, -, hvilket formanden mente var alt for lidt, set i forhold til de arbejdstimer, der var blevet sat ind her.

Inden formanden lod sin beretning gå til afstemning, takkede han alle frivillige hjælpere og sponsorer samt sin bestyrelse. Ekstra stor tak var der til stadioninspektør Anders Thomsen og til Lyngså Petanqueklub for henholdsvis at kridte baner og godt samarbejde.

Alle rejste sig og udråbte et leve for Lyngså Boldklub.

4 nyvalg til bestyrelsen
4 nye bestyrelses-medlemmer skulle findes, da Michael Møller, Henrik Møller, Jesper Andersen og Henriette Pedersen ikke ønskede genvalg.

De 4 nye blev fundet, og sammen med Ib Thomsen konstituerede de sig med det samme. Ib Thomsen beholdt formandsposten, næstformand Christian Brandin, sekretær René Langeland Hansen samt medlemmerne Tobias Rørbæk og Niels Mathiasen.

Mette Hardam sidder som kasserer udenfor bestyrelsen.

Tekst og fotos: Cille Strøm

IMG_6289_600x400 IMG_6528 IMG_6257

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Underskud vendt til overskud
...'
til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger