FDF i Agersted er også for de mindste

FDF i Agersted er også for de mindste

17. marts 2015 - kl. 8:30 - af

Solen skinnede, forventningerne var store, humøret højt og bålet var tændt, da 12 små poder mødte op ved bålhytten ved FDF-huset i Agersted. Lørdag formiddag var ikke mindre end 12 børn i alderen 0-6 år samlet sammen med enten sin mor eller far til FDF. Agersted FDF har som et forsøg besluttet, at starte et hold op for børn, som ikke går i skole endnu.

”Vi vil meget gerne have endnu flere medlemmer i kredsen, og da vi allerede nu har over halvdelen af skolens elever, 44 medlemmer, ønsker vi at fange børnene helt fra små. Derfor har vi besluttet at starte et hold som hedder numlinge i FDF-sprog. Numlingerne er en del af FDF-kredsen på samme måde som puslinge, tumlinge, pilte og væbnerne er. Forskellen er blot at man har en forælder eller anden voksen med til FDF-møderne. FDF’ere bruger naturen rigtig meget og udelivet vægter højt. Det vil selvfølgelig også smitte af på de aktiviteter, vi skal lave med de små, men sat ned i numlingehøjde så alle kan være med.

Det første møde må siges at være en succes, 12 børn hvoraf 3 ikke engang kan gå, var ud over alle ledernes forventninger, og vi har også tilsagn fra flere, som ikke kunne deltage i dag, men som gerne vil komme næste gang. Vi er rigtig glade for den fantastiske opbakning, vi har i kredsen og nu også til det nye hold. Jo flere vi er, jo sjovere er det”, siger Dorthe Christensen, der er leder i FDF i Agersted.

Numlingerne mødes hver anden lørdag i tidrummet 10-11.30, næste gang er den 28. marts.

DSC_0148 DSC_0144

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'FDF i Agersted er også for de mindste' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger