
Generationsskifte i Frederikshavn Sæby Auto Sport
22. februar 2015 - kl. 0:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
På den afholdte generalforsamling i FSAS den 14. februar vardet store omdrejningspunkt et generationsskifte i foreningen.
Den siddende formand Kurt Nielsen ønskede ikke genvalg, idet han valgte at takke af efter 13 år som frontfigur i klubben, hvor han har lagt et enormt stort stykke arbejde, og bragt klubben til hvor den er i dag. Kurt Nielsen vil dog stadig være at finde i klubben, hvor han fortsætter som næstformand og der med kan bidrage med sin store erfaring og viden. Citat: ”Jeg har nydt alle 13 år som formand, de har givet mig nogle spændende oplevelser sammen med en masse dejlige mennesker, jeg har på ingen måde mistet gnisten eller interessen i FSAS, men mener nu at tiden er inde til at lade nogle nye og unge kræfter komme til”.
En ny formand blev herefter foreslået og enstemmigt valgt. Valget gik på Jonas Kristensen, en ung mand som de sidste mange år har haft sin færden i klubben og bidraget med stor hjælp på mange punkter. Han siger: ”Jeg er stolt og glad for det ansvar, som bestyrelsen overdrager mig og vil arbejde intenst på at videreføre klubben med de bedste intentioner, jeg er samtidigt glad for at Kurt Nielsen fortsætter som næstformand, så jeg kan drage nytte af hans store viden og erfaring”.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Generationsskifte i Frederikshavn Sæby Auto Sport' til en bekendt