Elever fordelt på skolerne i Sæby…

Elever fordelt på skolerne i Sæby…

5. december 2014 - kl. 12:23 - af

Sæby Avis har erfaret, at Børne- og Ungdomsudvalget på sit møde i går eftermiddags – som i øvrigt blev holdt i ”Retfærdigheden” i Algade i Sæby – har endeligt besluttet fordelingen af eleverne på skolerne i Sæby-området.

Det skulle efter redaktionens oplysninger være ganske vist, at der fra politisk side holdes fast i at tage udgangspunkt i den oprindelige model, således at de yngste elever fremover skal samles på Sæby Skole (syd) og de ældste elever på Sæbygårdskolen.

Baggrunden for ovenstående fordeling har fra starten fra politisk side været begrundet i muligheden for at skabe et trygt indskolingsmiljø i klyngebyggeriet på Sæby Skole, muligheden for at skabe en specialiseret indskolingsafdeling, at de store klasser har fritidsfaciliteterne tæt på, samt at de eksisterende faglokaler på Sæby Skole er relativt små.

Dette har efterfølgende givet anledning til megen polemik – ikke mindst fra forældreside. Skolebestyrelserne har været inde i billedet med høringssvar, og enkeltforældre og grupper af forældre har argumenteret for justeringer i den oprindelige model, som indgår som en del af Bæredygtigt Børneområde.

Også Vejmyndigheden under Center for Park og Vej har i et par omgange vurderet de sikkerhedsmæssige forhold omkring skolevejene i forhold til den model, der måtte blive besluttet.

Såfremt der kommer nye oplysninger i sagen, vil Sæby Avis søge at holde læserne opdateret.

Tekst af Per Rye

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Elever fordelt på skolerne i Sæby...' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger