
Mail forsøger at lokke Nem-ID-kode fra dig
23. september 2014 - kl. 14:27 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Pas på en e-mail, der forsøger at lokke Nem-ID-koderne fra dig. Det er fup.
Nordjyllands Politi har i dag, via politi-app’en, modtaget et tip fra en borger, der har fået en e-mail tilsendt, hvori afsenderen under overskriften ”Meget vigtigt” løgnagtigt informeres om, at flere Nem-ID-nøglekort er suspenderet.
I mailen forsøger man at overtale modtageren til at uploade et billede af ens Nem-ID med alle koder synlige.
Lad vær’ med det. Det er svindel og humbug. Nordjyllands Politi anbefaler, at man sletter mailen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mail forsøger at lokke Nem-ID-kode fra dig ' til en bekendt