
Stidsholt på Rønbjerg
…
13. september 2014 - kl. 9:28 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tirsdag i uge 36 tog elever og lærere fra Stidsholt Nordjyllands Idrætsefterskole på den årlige teambuilding-tur til Dayz Rønbjeg – det tidligere Rønbjerg Feriecenter. Turen var en 4 dages tur, hvor eleverne i løbet af ugen blev udfordret på forskellige måder både fysisk og mentalt i grupper på tværs af de grupper, de normalt indgår i på skolen. En af udfordringerne var at bo sammen i 6 mands hytter, hvor eleverne selv var ansvarlige for oprydning, indkøb og al madlavning. Hver elev havde på forhånd fået udbetalt et beløb svarende til dagsprisen på kost på Stidsholt. Det var så hyttens opgave at få pengene til at strække. Desuden bød turen på aktiviteter både inden for traditionelle og mere utraditionelle idrætsgrene. Det sidste døgn gennemførte eleverne den ”frygtede” Day in Hell.
I år blev Rønbjergturen for Stidsholt-eleverne krydret med flere helt specielle oplevelser. Bl.a. var badmintonspilleren Christinna Pedersen, som netop weekenden forinden var blevet færdig og sammen med Joachim Fischer havde vundet bronze ved VM i Ballerup, med i Rønbjerg, som led i sin læreruddannelse. Det var naturligvis en stor oplevelse for især Stidsholts badmintonelever at have Christinna Pedersen med på Rønbjerg som lærerpraktikant. Christinna Pedersens deltagelse betød også besøg af TV2 Nord, som lavede et indslag fra Rønbjerg.
I Rønbjergugen lykkedes det også Stidsholt-eleverne at komme tæt på det danske kongepar, der samtidig besøgte Livø.
Det var en flok glade, men trætte elever, der fredag vendte tilbage til Stidsholt til en weekend, hvor der på skolen både var fodboldkampe, håndboldstævne, og hvor Stidsholts svømmere deltog i den traditionelle ”Limfjordskrydseren” i Aalborg.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.










Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stidsholt på Rønbjerg
...' til en bekendt