Politiet: 43-årig medvirkede til seksuelle overgreb mod børn

Politiet: 43-årig medvirkede til seksuelle overgreb mod børn

25. august 2014 - kl. 14:57 - af

En 43-årig mand fra Sæby er i dag i grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Manden er anklaget for at have medvirket til seksuelle overgreb mod børn og unge over en længere periode, oplyser TV2Nord.

Den 43-årige blev anholdt i går klokken 13.33. Han er tiltalt for at have overtrådt to paragraffer i straffeloven. Strafferammen for hvert af de to forhold er op til 12 års fængsel.

Der er begået overgreb mod unge under 18 år, unge under 15 år og børn under 12 år. Manden har ikke selv begået overgreb. Han er anklaget for – mod betaling – at have sat de unge op med udenlandske mænd.

Den 43-årige har fundet frem til de unge via chatsider på internettet.

Anklager Karina Schou fra Nordjyllands Politi begærede dørene lukket, da hun havde læst anklageskriftet mod den 43-årige op. Det skete, fordi flere medgerningsmænd stadig er på fri fod, skriver TV2Nord.

Opdatering:
Den 43-årige mand, nægtede sig skyldig under mandagens grundlovsforhør, men dommeren valgte at varetægtsfængsle ham i fire uger af hensyn til politiets efterforskning og for at forhindre gentagelser.
Den 43-årige har ikke kæret fængslingen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Politiet: 43-årig medvirkede til seksuelle overgreb mod børn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger