
Det Musiske Hus og Frank’s Restaurant indgår samarbejde
27. maj 2014 - kl. 9:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Det gør de for at give livsnydere og andet godtfolk store oplevelser både kulinarisk og musikalsk.
”Vores ambitioner er hver især, at gøre det vi er bedst til og skabe en koncertform, der forkæler publikum og lokker spændende artister til området”, udtaler Frank Størup ejer af Frank’s restaurant i Sæby. Musikchef i Det Musiske Hus, Kasper Bonde, vil gerne med disse arrangementer give publikum en kulinarisk dimension på musikken og skabe en intim stemning omkring kunsten.
I efteråret 2014 laver de to parter 2 koncerter sammen med henholdsvis Anne Dorte Michelsen og Alberte. Første koncert er lørdag den 4. oktober, hvor Anne Dorte Michelsen og hendes akustiske trio spiller i FRANK’s indbydende lokaler direkte på havnen i Sæby. Anne Dorte har et bagkatalog af sange, både fra sin tid med Tøsedrengene og Venter På Far og fra sin flotte solokarriere, noget der gør enhver sangskriver misundelig. Fredag den 24. oktober kommer Alberte, der gennem årene er blevet intet mindre end folkeeje, hun går på scenen med sin dejlige stemme og sin imponerende række af hits.
Hvad maden angår, kan Frank løfte sløret og fortælle, at der bliver serveret en lækker 3-retters nordjysk tapas menu.
Billetter inkl. spisning på www.arenanord.billetten.dk
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det Musiske Hus og Frank's Restaurant indgår samarbejde' til en bekendt