
Varme turkisblå jakker til skolepatruljen fra Rotary
7. februar 2014 - kl. 11:03 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Fredag formiddag kl. 9.45 var Sæby Rotary Klub igen i aktivitetshjørnet.
De samlede alle skolepatruljerne i byen, hvilket er ca. 15, for at uddele jakker til brug for patruljens arbejde, og for at de hjælpsomme børn kan holde varmen.
”Når man hver morgen kører forbi de forskellige skoler i byen og ser, hvordan de ihærdige skolepatruljer står og fryser, så for man da helt ondt på deres vegne. De møder før deres klassekammerater, er ofte udsat for div. cikane fra billister og fodgængere og kommer senere ind til første time end deres klassekammerater, og deres belønning er en årlig skitur. Derfor synes vi i Rotary, at de fortjener noget ordentlig varmt tøj til dagens gøremål, og der for har vi forsøgt at samle de lærer, der er tilknyttet, og ikke mindst eleverne.
Jakkerne, som er i en dejlig varm turkisblå, kan bruges under den obligatoriske vest, og vil da nok gøre morgenen noget mere behagelig for skolepatruljerne”, siger Peter Berg, der er menigt medlem i Rotary.
Selve arrangementet foregik ved Sæby Syd skolen, hvor alle skolepatruljer var samlet, og hvor der blev holdt en lille tale, inden de intet anende børnene fik overrakt deres nye jakker.
”Jeg er ikke vidende om, at dette projekt er udført andre steder i Danmark, så vi i Sæby går forrest for at få gjort byen kendt, til gavn for alle byens borgere, og ikke mindst til gavn for skolepatruljerne. Vi havde 10.000 kr. at gøre godt med, og de er blevet brugt alle sammen, og ja vi har lidt ekstra jakker at gøre godt med, hvis det skulle blive aktuel”, slutter Peter Berg, der til daglig er reg. revisor.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.










Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Varme turkisblå jakker til skolepatruljen fra Rotary' til en bekendt