
Pas på – der er stadig glat der ude
30. december 2013 - kl. 15:36 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Mandag morgen gav mange mindre færdselsuheld på de glatte veje i Nordjylland. Blandt andet ved Østervrå og ved Sæby hvor en bil rullede rundt i en soloulykke på Østkystvejen syd for Sæby, og chaufføren efterfølgende måtte køres på hospitalet.
En patruljevogn måtte også en tur i et buskads pga. det glatte føre, det endte med nogle buler. Patruljevogne var på vej til et indbrud i Spar Nord i Sæby, hvilket viste sig at være et fejlopkald. Ingen betjente kom noget til ved uheldet.
Vagtchefen hos Nordjyllands Politi oplyser, at der saltes, men advarer fortsat mod glatte veje på udsatte steder især i Vendsyssel.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pas på – der er stadig glat der ude' til en bekendt