
En vellykket første dag på Sæbygaard
1. december 2013 - kl. 1:19 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Julemarkedet, som foregår på Herregården Sæbygaard, i weekenden 30. november og 1. december 2013, blev allerede fra lørdag morgen godt besøgt af mange børn, der skulle være med til at vække julemanden kl. 10.15.
Men også nye udstillere, ca. en tredje del af sidste års udstillere var nye, trak mange gæster til, ligesom de smukt pyntede huse var et besøg værd.
Per Jantzen fortæller: ”Det har været en rigtig god oplevelse med mange flere besøgende end sidste år, Noget som måske kan skyldes, at vejret har været med os i år, og ikke den bidende kulde vi havde sidste år, men en meget velbesøgt første dag, som vi selvfølgelig er meget glade for”.
Julemanden havde særlig travlt i år, for han skulle skrive juleønsker, som skulle sendes med luftpost til julemandens værksted. Det skete kl. 12 og ønskerne blev sendt afsted kl. 12.30 med ballonpost. En oplevelse børnene var rigtig glade for, og som vil blive gentaget i morgen på samme tid.
Kl. 14 spillede Musikkorps Sæby’s Julemandsorkester julemusik i slotsgården,
Alle herregårdens arealer er inddraget til udstillere eller events, så der vil være noget for enhver smag.
”Vi ønsker at bevare kvaliteten af udstillere i en høj standard, og det synes vi også er lykkedes i 2013. Det er vigtigt, at de besøgende har noget godt at gå efter, at det er alsidigt, og at man bagefter har haft en god oplevelse”, slutter Per Jantzen.
Der er brugskunst, kunsthåndværk, gran, blomster, nisser, kulinariske oplevelser, kryddersnapse, vin m.m.
Der er endvidere mulighed for, at få tilfredsstillet den søde tand, da der sælges æbleskiver, gløgg, hjemmebagte klejner, kaffe, the og kage og skulle tørsten komme, kan der købes øl og vand.
Så kom og nyd den unikke stemning – når der igen i dag er åben fra kl. 10 til 16.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'En vellykket første dag på Sæbygaard' til en bekendt