
CamillaF åbner sin tredje salon i Nordjylland
15. maj 2013 - kl. 8:14 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Denne gang i Aalborg, hvor salonen får adresse i Kennedy Arkaden.
Når man spørger Camilla, hvorfor hun nu starter en salon mere, siger hun: ”Jeg kunne bare ikke lade være, og da de rette lokaler var der, slog jeg til”.
CamillaF har nu 8 assistenter og 5 elever ansat henholdsvis i Frederikshavn og Sæby, og det er planen, at eleverne her i starten på skift skal bruge en dag hver i Aalborg, og på sigt er det så meningen, at der skal ansættes en fast elev til salonen i Aalborg. Selv vil Camilla være at finde i Aalborg én dag om ugen, da hun har kunder her fra, som nu tager til Sæby for at blive klippet.
Den første salon åbnede CamillaF den 1. november 2008 i Frederikshavn, og siden er det gået stærkt. Nye lokaler i Frederikshavn i november 2010, og 1. juni 2011 åbnede CamillaF også salon i Grønnegade i Sæby.
Nu satser Camilla så på endnu en salon, og denne gang i Aalborg. Pr. 1. juli 2013 åbner CamillaF i Kennedy Arkaden i Aalborg, J.F. Kennedys plads 1F stuen.
Den nye leder i Aalborg bliver Kristina, som har 7 års erfaring, og hun får hjælp af Mia, som tidligere har været ansat hos New Hair i Sæby.
CamillaF har også fået lavet en app, så det nu er muligt at se nyheder i salonerne og ligeledes kan man også denne vej bestille tid.
Åbningsdagen fejres med smukke nye frisure, som man kan møde rundt om i Aalborg by samt en reception fra kl. 15-18.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'CamillaF åbner sin tredje salon i Nordjylland' til en bekendt