
Nu er det sikkert og vidst – Dybvad også i 2013
22. oktober 2012 - kl. 0:09 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Årets Dybvad Open Air i Søparken endte desværre med røde tal på bundlinjen i 2012, men sponsorerne har valgt at bakke op igen om næste års arrangement lørdag den 3. august 2013.
”Vores budget i år vil blive nøje overvåget, og vi vil prøve at forhandle med de forskellige kunstnere, uden dog at ændre på kvaliteten og arrangementets varighed. Oplæg og koncertpladser var helt perfekte i år, så det bliver der ikke ændret på, ligesom vores trofaste personale har lovet at møde op igen til næste år, men vi vil forsøge med nogle nye tiltag.
Vi har haft flere besøgende i år end tidligere, men Vorherre kan man jo ikke forhandle med, så dette års uventede regnvejr først på aftenen ødelage faktisk helt vores budget, men vi vil prøve at tage endnu en chance, og samtidig satse på, at vores VIP-arrangement igen vil blive en stor succes, at vejret vil holde, og at vi vil få lidt flere besøgende”, fortæller Jesper Koldtoft.
Den 1. november afholder Dybvad Open Air medhjælperfest på Dybvad Kro. Her vil alle medhjælpere blive takket for deres indsats i 2012 med lidt godt at spise, og her håber styregruppen på måske at få nogle input til nogle nye tiltag til næste års fest. Tiltag som kan omsættes til noget positivt på den ene eller anden måde.
Samtidig vil man igen i år forsøge sig med en julekalender, hvor man hver weekend i kalenderens låge kan se en af de kunstnere, som vil deltage i næste års Dybvad Open Air, og sidste låge den 24. december vil fortælle om topnavnet i 2013.
”Nu håber vi bare at få alle kunstnere på plads inden da, så vi kan få udgivet vores julekalender
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Nu er det sikkert og vidst - Dybvad også i 2013' til en bekendt