Stenhaven, Mineralsamlingen og Kunstgalleriet ved Jyske Ås
2. juni 2026 - kl. 7:37 - af Jeanette Wildenhoft
Fra juni til september kan du hver torsdag, fredag og lørdag kl. 13.00 – 17.00 gå på opdagelse — helt gratis i 2026.
I Stenhaven som er giftfri, kan du nyde bede med sten og mange forskellige urter og planter, samt støbte klipper inspireret fra Orust i Sverige.
De mange Urter, blomster, frugttræer, buske m.m. er sammensat, så der er mad til bier, insekter og fugle hele året.
Rundt omkring i haven blandt de støbte klipper og bede, finder du små rum med siddepladser, hvor det er tilladt at nyde din medbragte mad, mens fuglene synger, og bladene på træerne skaber deres egen melodi i den blide sommervind. Eller du kan nyde lyden fra det lille klippevandfald i Oasen.
Deruover er der siddepladser i Orangeriet, hvor du kan sidde i ro, sydlandsk varme og blomsterduft.
Kaffe, te og juice kan købes på stedet.
I Mineralsamlingen venter en verden af farver og former: Sten, mineraler, krystaller, fossiler, ædelsten, udskårne figurer og smykker.
I Kunstgalleriet møder du mere end 100 værker — malerier, keramik, skulpturer, kort, plakater og lærredstryk — samt unikke designsmykker ” Atira Unike” og div andre smykker, samt smykkematerialer til dig der selv skaber smykker.
Hvis det ikke passer med åbningstiderne, kan man aftale specielle besøgstider på tlf. 30 51 88 95.
Adresse:
Brøndenvej 99, 9352 Dybvad.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stenhaven, Mineralsamlingen og Kunstgalleriet ved Jyske Ås' til en bekendt