2. pinsedag i Understed Bakker
Pinse musik og udendørs gudstjeneste ved Understed Kirke
22. maj 2026 - kl. 5:08 - af Jeanette Wildenhoft
Pinsedag søndag den 24. maj kl. 10.00 fejres Pinsegudstjeneste i Sæby Kirke. Pinse er kirkens fødselsdag, for da Helligånden kom til verden, opstod det første kristne fællesskab. Gudstjenesten er med præst Keld Skovgård, organist Peter Emil Ryom og kirkens kor.
Pinsedag søndag den 24. maj kl. 15.00 afsluttes Sæby Pinse-Jazz med en koncert i Sæby Kirke. Det sker med duoen Høgsbro og Sørensen. Duoen fortolker salmer og den danske sangskat med saxofon, trompet, klaver og effektpedaler. Kom og lyt med.
2. pinsedag mandag den 25. maj kl. 10.30 er der friluftsgudstjeneste på ”Feddet” ved Understed Kirke – gå igennem Understed Kirkegård forbi kirken og til højre ud i den skønne natur.
Det er en fælles gudstjeneste for Sæby, Volstrup, Understed, Karup, Hørby og Skæve Sogne. Alle sognenes præster vil medvirke i en højtidelig og smuk begivenhed med sang, musik, prædiken og fællesskab. Medbring evt. din egen stol. Alle er velkommen.
Sommeren står for døren – og dermed sogneudflugt. Tilmelding er nu åben. Søndag den 21. juni går turen fra Sæby Kirke.
Der begyndes til gudstjeneste kl. 10.00. Her vil spillemandskredsen i Nordjylland stå for den musikalske del. Herefter er der en let frokost i Mariehuset, hvorefter deltagerne kører med bus mod Skagen til Kystmuseet, der bl.a. rummer et frilandsmuseum med huse fra forskellige tider. Derefter går turen til Den svenske Sømandskirke, hvor der fortælles om kirken og dens baggrund og her indtages eftermiddagskaffen før turen med Sandormen går ud til Grenen. Afslutningsvis er der aftensmad på 2takt i Frederikshavn før man er tilbage i Sæby omkring kl. 20.15.
Turen koster 295 kr. pr. person incl. måltider, kaffe og entreer.
Tilmelding og betaling til Sæby Kirkekontor tlf. 98463937 eller til saeby.sognfrederikshavn@km.dk senest den 14. juni efter først-til-mølle-princippet.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Pinse musik og udendørs gudstjeneste ved Understed Kirke' til en bekendt