Tilmeld dig årets Klovneløb i Sæby

Arkivfoto. Foto: Danske Hospitalsklovne

Tilmeld dig årets Klovneløb i Sæby

26. april 2026 - kl. 5:36 - af

Vær med til et hyggeligt og uformelt arrangement til støtte for Danske Hospitalsklovne og deres arbejde for indlagte børn i Danmark, når årets største familieløb afholdes i Sæby lørdag den 20. juni.

Klovneløbet er for alle, der kan kravle, gå, rulle eller løbe – med andre ord; alle kan være med. Det handler ikke om at være hurtigst — det handler om at få en hyggelig og sjov dag, og samtidig støtte et godt formål.

Ruten er ca. 2,5 km lang, og den kan enten gåes eller løbes – og børn kan transporteres i barnevogn, klapvogn, løbehjul eller på gå-/løbeben.

Ønsker man ikke at deltage i løbet, kan man købe ét eller flere numre, og derved donere penge til Danske Hospitalsklovne. Man kan også tage familien i hånden og bidrage til den gode stemning på Sæby Torv eller på ruten.

Har man lyst til at iklæde sig et kostume fremfor løbetøj, vil det blot bidrage til den uhøjtidelige og hyggelige stemning.

Praktisk info:

Tid og sted: Sæby Torv lørdag den 10.00 (mødetidspunkt kl 9.30)

Pris: 80 kr. – hvoraf de 73 kr. går til syge og indlagte børn på børneafdelinger landet rundt. Med i prisen er et startnummer, en klovnenæse, en vand, en snack og en medalje til alle børn.

Tilmelding: Du kan tilmelde dig årets lokale Klovneløb her.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tilmeld dig årets Klovneløb i Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger