Forårsopvisning med Sæby Gymnastikforening
15. april 2026 - kl. 2:42 - af Jeanette Wildenhoft
Sæby Gymnastikforening holder forårsopvisning søndag den 19. april kl.9.30-12.30 i Hal A i Spektrum.
Endnu en sæson er snart slut og foreningen er vært til et gymnastikshow med børn i alderen 1-10 år samt tre gæstehold fra FG90.
Foreningen viser også stolt deres voksenhold frem. “Springrolls” er et spring/rytme hold for senior (+15 år) for nybegyndere og øvede gymnaster.
Sæby gymnastikforening har tradition for at lave legeland, for alle de fremmødte børn, som en mulighed for at lege med og hoppe ligesom deres søskende der er på gulvet.
Tag venner, familie og naboer med til en festlig formiddag og oplev de fantastiske hold i aktion!
Der er rig mulighed for at blive inspireret og udvælge hvilket hold man selv skal booke plads på, når sæson 26/27 starter efter sommerferien.
Næste sæson markerer Sæby Gymnastikforening deres 40 års jubilæum og afholder et arrangement i efteråret i Spektrum. Dato for dette afsløres senere.
Program
Kl. 09.30-09.45: Indmarch og velkomst v/ formand Sara Larsen
Kl. 09.45-10.00: Forældre/barn 1 årige
Kl. 10.00-10.10: Mikropiger FG90
Kl. 10.10-10.25: Forældre/barn 2-3 årige
Kl. 10.25-10.40: SpringRolls
Kl. 10.40-11.05: Legeland
Kl. 11.05-11.20: Forældre/barn 3-4 årige
Kl. 11.20-11.35: Førskolehold 4-5 årige
Kl. 11.35-11.45: Vintageholdet FG90
Kl. 11.45-12.00: Skolehold 6-10 årige
Kl. 12.00-12.15: Opvisningshold FG90
Kl. 12.15-12.30: Udmarch for alle
Gymnastik i Sæby GF handler om mere end bevægelse – det handler om fællesskab på tværs af aldre.
Glæd dig til en dag fyldt med traditioner, fælles indmarch, klapsalver fra stolte bedsteforældre og forventningsfulde gymnaster, der viser, hvad de har arbejdet på siden efteråret.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forårsopvisning med Sæby Gymnastikforening' til en bekendt