Nyd ferien i Sæby og resten af Nordjylland

Nyd ferien i Sæby og resten af Nordjylland

9. april 2026 - kl. 10:37 - af

Sæby er et af de steder i Nordjylland, man ikke nødvendigvis planlægger hele ferien omkring, men som mange ender med at forelske sig i. Stemningen i byen, de hyggelige omgivelser og den korte afstand til nogle af de bedste oplevelser langs den nordjyske østkyst er blot nogle af grundene til, at Sæby tiltrækker mange feriegæster.

Hyggelige omgivelser og en skøn stemning

Det første, man lægger mærke til i Sæby, er tempoet. Her er ikke travlt på samme måde som i de større feriebyer, og det er bl.a. det, der gør byen populær. Inde i byen er der små gader, gamle huse og en stemning, der indbyder til at gå på opdagelse. Sæby Kirke og området omkring Algade er oplagt, hvis man vil opleve lidt af byens historie.

Havnen er et naturligt samlingspunkt om sommeren. Her kan man tage en pause, finde noget at spise og bare nyde udsigten over vandet. Stranden er lavvandet og børnevenlig, og det er et sted, hvor man nemt kan bruge flere timer uden de store planer.

Tæt på Frederikshavn, Aalbæk og Skagen

En af de store fordele ved Sæby er beliggenheden. Frederikshavn ligger lige i nærheden og giver mulighed for ekstra byliv, shopping og oplevelser som Bangsbo-området, hvor skov og udsigt går hånd i hånd.

Kører man nordpå, ændrer landskabet sig stille og roligt. Aalbæk er mindre og mere rå i udtrykket, og her er der ofte færre mennesker. Det er et godt sted, hvis man gerne vil have natur og ro. Og så er der selvfølgelig Råbjerg Mile og Skagen med Grenen, hvor havene mødes, er et must, hvis man er i området. Det er oplevelser, de fleste får noget ud af uanset alder.

En fleksibel ferie med plads til planer og spontanitet

Noget af det, der kendetegner en ferie i det nordjyske, er, at man ikke behøver planlægge hver dag i detaljer. Mange af de bedste oplevelser opstår lidt spontant. Det kan være en hurtig tur til stranden om morgenen, en køretur til nærmeste by eller bare en eftermiddag, hvor man bliver hjemme og nyder roen.

Mange vælger at leje et sommerhus med pool i Nordjylland ud til østkysten f.eks. ved Bratten Strand eller Aalbæk. På den måde kan man bo tæt på f.eks. Sæby og i nærheden alle seværdighederne i denne del af det nordjyske, men også så man har et sommerhus med gode aktivitetsmuligheder.

Hvis man bor flere familier sammen, giver det f.eks. mulighed for, at nogle tager på tur, mens andre bliver tilbage og hygger sig med sommerhusets mange faciliteter. Ferieformen med store sommerhuse og mange aktivitetsmuligheder finder man bl.a. hos udlejningsbureauer som VillaVilla.

Et sted man gerne vender tilbage til

Sæby og den nordjyske østkyst har en særlig evne til at sænke tempoet. Det er ikke stedet, hvor man jagter de største attraktioner, men snarere hvor man nyder de små ting. Det kræver ikke meget planlægning at finde gode naturoplevelser her.

Kysten med skønne strande er aldrig langt væk, og der er flere store skovområder, hvor man kan gå ture eller tage på cykeltur. Kombinationen af hav, skov og åbne landskaber gør området alsidigt uden at være overvældende. Og det tiltrækker mange turister igen og igen.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyd ferien i Sæby og resten af Nordjylland' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger