Gækkebrevet – en påsketradition med drilleri og historie 

Når foråret spirer og påsken nærmer sig, dukker en helt særlig dansk tradition op: gækkebrevet.

Det fine, sirligt klippede papir med prikker, vers og anonyme underskrifter, har i generationer været en del af dansk påskehygge – især for børn, men også for barnlige sjæle i alle aldre.

Gækkebrevets historie 
Gækkebrevet har rødder helt tilbage til 1600- og 1700-tallet. Dengang var det en del af en bredere tradition med såkaldte bindebreve, som var små rimede breve, hvor modtageren skulle gætte afsenderen. Kunne man ikke det, måtte man give en gave.

Navnet gækkebrev kommer af ordet “gæk”, som betyder nar eller dril. Og netop drilleriet er kernen i traditionen, hvor modtageren skal gætte, hvem brevet er fra – ellers vanker der en uskyldig straf.

Et klassisk gækkebrev er klippet i et smukt mønster, og traditionelt er der skrevet en tekst på brevet udformet som rim og underskrevet med prikker i stedet for bogstaver. Brevet bliver herefter sendt eller afleveret i modtagerens postkasse anonymt.

Hvis modtageren ikke gætter afsenderen inden påskedag, skylder han eller hun et chokoladepåskeæg til brevets afsender. Gætter modtager rigtigt, er det afsenderen, der må levere et påskeæg.
Oprindeligt blev der ofte lagt en vintergæk i brevet – som et symbol på forårets komme. Derfor er vintergækken stadig tæt knyttet til traditionen og optræder ofte både i påskeklip og -vers.

Gækkebrevet i dag 
I dag er det især de mindre børn, der sender gækkebreve til forældre, bedsteforældre og venner. Men traditionen lever også videre i institutioner, skoler og foreninger – og i mange hjem, hvor det kreative klip stadig findes frem hvert år.

Så find saksen frem, klip et mønster, skriv et vers – og se, om du kan gætte, hvem der driller hvem i år.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.