Her kan du slå katten af tønden i Sæby i weekenden

Arkivfoto

Her kan du slå katten af tønden i Sæby i weekenden

12. februar 2026 - kl. 3:39 - af

Søndag den 15. februar er datoen for en af de største børnetraditioner i Danmark; nemlig fastelavn. Det fejres selvfølgelig også i Sæby, hvor der weekenden igennem er mulighed for at slå katten af tønden flere steder i byen.

Avisen har samlet en oversigt over de steder i byen, hvor der fejres fastelavn med klassisk tøndeslagning, fastelavnsboller og udklædning.

Sæby Cykler: Hos Sæby Cykler er der lørdag den 14. februar kl. 10.00 klassisk fastelavnsfest – med et twist. Her kan deltagende børn nemlig prøve at slå katten af tønden cyklende. På cykelbutikkens Facebook-side tilmelder man sig og kan læse mere om arrangementet.

Meny: Traditionen tro er der stor fastelavnsfest i Meny, hvor børn i alle aldre kan slå katten af tønden på butikkens lager. Udover præmier til kattekonge og -dronning, er der præmier til bedst udklædte dreng og pige. Arrangementet afholdes søndag den 15. februar kl. 9.00 Tilmelding er ikke nødvendig.

Sæby Kirke: Søndag den 15. februar kl. 10.00 er der gudstjeneste i børnehøjde i Sæby Kirke og efterfølgende tøndeslagning. Alle er meget velkomne til at deltage i arrangementet. Tilmelding ikke nødvendig.

Kalhøj: Lørdag den 14. kan voksne også få lov til at slå katten af tønden i butikken, hvor alle kunder inviteres til at slå ét slag på fastelavnstønden. Den, der slår tønden ned vinder et flot gavekort.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Her kan du slå katten af tønden i Sæby i weekenden' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger