Mere end 100 deltog i Hjerteforeningens nytårsmarch

Mere end 100 deltog i Hjerteforeningens nytårsmarch

3. januar 2026 - kl. 5:36 - af

Mere end 100 veloplagte mennesker mødte nytårsdag op til årets første gåtur rundt på Hjertestierne i Gybels Plantage i Sæby. Turen er for mange blevet en tradition og en god måde at starte det nye år.

Formand for Hjerteforeningen Sæby, Tove Hanghøj, bød hjerteligt velkommen til de mange fremmødte og fortalte kort om, hvad der er i vente af arrangementer i Hjerteforeningen i Sæby i 2026.

Her blev bl.a. nævnt, at Hjerteforeningen i Sæby i år kan fejre 40-års jubilæum.

Hun kunne også fortælle, at man får en spændende gæst til årets generalforsamling, nemlig hjertekirurg og forsker ved Ålborg sygehus, Benedict Kjærgaard.

Benedict Kjærgaard er landets førende specialist indenfor behandling af underafkølede patienter med hjertestop og er blandt de læger, der har gjort en uvurderlig forskel i nogle af de mest dramatiske redningsaktioner i nyere tid, bl.a. ved bådulykken i Præstø i 2011, hvor han var med i genoplivningen af flere unge mennesker, der havde fået hjertestop i det iskolde vand.

Benedict Kjærgaard er en yderst engageret og samtidig jordnær og intens fortæller, som foreningen glæder sig meget til at byde velkommen.  Følg med på Hjerteforeningen hjemmeside.

Nytårsmarchen blev nydt i det klareste vintervejr, og som vanligt afsluttedes turen med hyggesnak og ønsker om et godt nytår samt en kop varm kaffe eller kakao.

 

 

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mere end 100 deltog i Hjerteforeningens nytårsmarch' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger