Ild i lejlighed på Strandkanten i Sæby
31. december 2025 - kl. 2:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
Tirsdag aften klokken 22.57, blev de lokale deltidsbrandfolk fra Falck sendt på gaden.
Meldingen lød på bygningsbrand i etageejendom, Strandkanten i Sæby.
Fremme på stedet kunne indsatsleder fra Nordjyllands Beredskab, Bo Isaksen og brandfolkene konstatere, at det brændte på terrassen i stueetagen og i lejlighedens stue.
Røgdykkere blev hurtigt sendt ind i lejligheden, for at søge efter personer, men kunne heldigvis hurtigt melde tilbage, at lejligheden var tom.
Herefter kunne de koncentrere sig om efterslukning på terrassen og køling af den gasflaske der også befandt sig på adressen.
Udover lejligheden i stueetagen, som er brand og sodskadet, så har der været en del røg i lejligheden lige ovenpå, hvilket betyder den skal rengøres, før den igen kan benyttes. Derudover er en rude i lejeligheden ved siden af, revnet pga. varmen fra branden.
Der er ingen mennesker kommet til skade ved branden og det er nu politiets teknikere der skal fastslå brandårsagen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ild i lejlighed på Strandkanten i Sæby' til en bekendt