Besøg hos Mob din krop– ligeværd, fællesskab og bevægelse i centrum

Besøg hos Mob din krop– ligeværd, fællesskab og bevægelse i centrum

12. oktober 2025 - kl. 2:02 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Christina Lykke og Tina Kruckow, SF:

I dag besøgte vi Mob din krop – Idrætsforeningen for psykisk sårbare i Frederikshavn Kommune. Her er ligeværd og fællesskab omdrejningspunktet, og aktiviteterne giver indhold og struktur i hverdagen. Vi gik derfra med røde kinder og smil på læben – vi kommer i form til valget.

Det gør Mob din krop særligt:

-Samarbejde med Arena Nord, som stiller gode faciliteter til rådighed

-Bestyrelse på 9 – hvor flere medlemmer selv er psykisk sårbare (stærk brugerinddragelse)

-Understøttet af §18-midler (frivillighedsstøtte)

-Kontingent: 375 kr. pr. halvår eller 600 kr. årligt

-Mulighed for kommunal dækning for et halvt år via ens sagsbehandler

Trine (bostøtte) har timer i Mob din krop med fokus på sundhedsfremmende indsatser og er med hver torsdag.

Vil du være med eller høre mere? Kontakt Trine på 30 50 59 14.

Et konkret ønske fra foreningen til os politikere.

Mob din krop efterlyser en idrætskoordinator, der kan: støtte bestyrelsesarbejdet, afhjælpe administration og rekruttering, og være sparringspartner for de psykisk sårbare, som tager ansvar i bestyrelsen.

Det vil styrke kontinuitet, tryghed og endnu mere deltagelse.

Tak til alle frivillige, medarbejdere og medlemmer for at bygge fællesskaber med plads til alle. Det er sådan, vi skaber trivsel – én træning, én relation og ét smil ad gangen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Besøg hos Mob din krop– ligeværd, fællesskab og bevægelse i centrum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger