Røde Kors mangler Sæbynitter til at samle ind

Foto: Peter Sørensen

Røde Kors mangler Sæbynitter til at samle ind

27. september 2025 - kl. 2:08 - af

Søndag den 5. oktober skal indsamlingsbøsserne rystes, og du kan være med. Røde Kors inviterer til at blive indsamler i Sæby og omegn.

Tag dine forældre, bedsteforældre, søskende eller en god ven eller veninde under armen og brug tre timer på en søndagsgåtur, hvor i samtidig gør en kæmpe forskel for udsatte verden over. Røde kors mangler indsamlere i Sæby
I Sæby håber indsamlingslederne Inger Ejstrud og Birgit Madsen, at Sæbynitterne vil være med til at gå fra dør til dør i den gode sags tjeneste.

”Det plejer at være en rigtig hyggelig dag, hvor man kommer i kontakt med mange forskellige mennesker på sin tur. Der sluttes af med hyggeligt samvær, kaffe og kage i Sparekassen Danmark når dagens resultat af indsamlingen gøres op”, siger Birgit Madsen.

Der er et gratis cruise til Oslo for alle indsamlere.

Der er også mulighed for at få en ekstra ordinær bonus, hvis du er medlem at coop og tilmelder dig indsamlingen via deres app.

Oplev din by i godt selskab, mød dine medborgere, snak med dine børn og naboer om, hvad der sker i verden, såvel som herhjemme, og vær med til at sætte fokus på mennesker, der lever under forhold, de færreste i Danmark kan sætte sig ind i.
En gåtur for krigs- og katastroferamte og andre udsatte

Pengene fra årets Røde kors-indsamling går til at hjælpe børn og voksne, der er ramt af krig og katastrofer i verdens brændpunkter. Mennesker, der har mistet alt og har akut brug for mad, vand, lægehjælp, medicin, psykisk førstehjælp og tag over hovedet, fx i Gaza og Ukraine.

I Danmark går pengene blandt andet til at støtte børn og voksne, der står i udsatte positioner økonomisk og socialt. En enlig forælder, der mangler netværk og støtte. Et barn, der er ensomt og udenfor. Eller en ældre borger, der savner nærværet fra en frivillig ven.

Vil du være med til at gøre en forskel d. 5. oktober? Meld dig som indsamler hos Røde Kors i Sæby på tlf. 6160 6438 (inger Ejstrud), eller tilmeld dig på https://www.rodekors.dk/indsamling

En frivillig samler typisk 1.200 kroner ind. For de 1.200 kroner, du samler ind, kan Røde Kors give:
– 10 liter rent drikkevand til 8.000 katastroferamte familier
– Livreddende mad til 10 underernærede børn i en måned
– Hygiejnepakker til 13 familier på flugt.
– Varme tæpper til 33 mennesker på flugt
– Tre dages ferielejr for et udsat barn i Danmark
– En økonomisk håndsrækning til en udsat familie i Danmark

For yderligere information kontakt:
Indsamlingsleder hos Røde Kors i Sæby, Inger Ejstrud, på tlf. 6160 6438 eller Birgit Madsen på tlf. 3165 2274

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Røde Kors mangler Sæbynitter til at samle ind' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger