Sæbygarden fejrede 70-års jubilæum

Sæbygarden fejrede 70-års jubilæum

26. september 2025 - kl. 5:41 - af

Lørdag blev Sæbygardens 70-års jubilæum markeret og fejret.

Dagen startede ud med ‘en øver’ for gamle gardister og interesserede – og ca. 10 gamle gardister mødte op.

Der blev fra kl. 12.00 – 14.45 spillet gamle numre, som de fleste havde spillet før dengang de selv spillede med Sæbygarden. Mens musikken spillede holdte Hans Ole Kalhøj tale på vegne af Sæby Handelsstadsforening:

“Sæby Handel ønsker tillykke med jubilæet og takker for det gode samarbejde. Vi glæder os rigtig meget til mange flere glade stunder med jer”.

Derefter var der reception, som blev indledt af en tale af Sæbygardens nuværende formand, Christina Maria Nielsen. Talen omhandlede blandt andet vigtigheden af Sæbygardens medlemmer, som er Sæbygardens hjerte.

Herefter fik den tidligere formand, Kristian Pihl Nørbjerg, ordet, og han kunne fortælle om dengang, han blev formand,. Dengang gik han meget op i at Sæbygarden skulle blive bedre til at marchere, og derfor lærte han musikerne at lave en ‘Amerikaner vending’.

Kristian fortalte derudover de fremmødte om Sæbygardens gåpåmod:

“Det er det, vi gør nogle gange: vi gennemfører det, vi sætter os for – uanset hvor svært det er”. 

Herefter fik den tidligere formand, Henning Melgård, ordet og han kunne fortælle om de USA-ture, Sæbygarden har været på.

Frank Hejslet, som også har været formand i Sæbygarden, fik også ordet, og kunne blandt andet fortælle om den udvikling, Sæbygarden har været igennem: I starten blev noderne nemlig skrevet på bagsiden af en skotøjsæske med to huller og snørebånd for at holde dem samlet.

Herefter fik Peter E. Nielsen, 1. Viceborgmester i Frederikshavn Kommune, ordet:

“Her i Sæbygarden er der plads til alle, og det er ikke bare musikken, der binder jer sammen, det er også fællesskabet”.

Peter E. Nielsen uddelte bl.a. et gavekort på 1000 kr. til Ålbæk julemarked fra Ålbæk by og Handels- og Håndværkerforening. Derudover fik Sæbygarden ligeledes overrakt 1500 kr. af Frederikshavn byråd.

Slutligt fik Niels Østergaard, repræsentant for Musikkops Sæby ordet og overrakte en gave på vegne af Musikkorps Sæby samt en gammel kasse bog fra dengang, han selv var kasserer i Sæbygarden.

Alt i alt havde Sæbygarden en skøn dag, hvor der blev snakket om minder, og hvor musikken igen spredte glæde.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sæbygarden fejrede 70-års jubilæum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger