Eftermiddagsarrangement i Sæby Pensionist- og Efterlønsklub
22. september 2025 - kl. 10:25 - af Jeanette Wildenhoft
Så har Sæby Pensionist- og Efterlønsklub igen afholdt det ugentlige eftermiddagsarrangement i Manegen. Denne gang var det Hansen Trio + 1, der stod for underholdningen.
Orkesteret havde medbragt deres sanghæfter og der var rig lejlighed for klubbens medlemmer til at synge med og også komme med sangønsker.
Det var en fornøjelse at høre cirka 175 mennesker synge med på gamle travere som f.eks. ”Klaus Jørgen”.
Der blev også spillet nyere dansk musik. Så ingen tvivl om, at alle syntes, at de havde haft en god eftermiddag og at Hansen Trio + 1 virkelig kunne deres kram.
Sæby Pensionist- og Efterlønsklubs næste hyggeeftermiddag i Manegen er onsdag den 24. september kl. 14.00, hvor Maibrit Post indtager scenen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Eftermiddagsarrangement i Sæby Pensionist- og Efterlønsklub' til en bekendt