
Julekoncert med Trine Gadeberg i Sæby Kirke
11. september 2025 - kl. 4:16 - af Jeanette Wildenhoft
Snart kan du opleve en fantastik kirkekoncert med Trine Gadeberg.
Koncerten finder sted i Sæby kirke søndag den 16. november 2025 kl. 16.00.
Dørene åbnes 1 time før koncerten.
Det er lykkedes for Sæby Rotary Klub at få Trine Gadeberg til at give julekoncert i Sæby Kirke, så vi alle kan opleve tidens store melodier.
Det er ikke for ingenting, at Trine Gadeberg oftest bliver nævnt som Danmarks mest alsidige kvindelige entertainer: Om det er medvirken i populære musicals, som solist med landets symfoniorkestre, som revyskuespiller, som den ene fjerdedel af City Singler, som Kviknissen Pyt i DR´s julekalender Nissebanden, som kvindelig gæst med Linie 3 eller som det kæmpe virale hit med figuren Pelle – Trine mestrer det hele.
Trine Gadeberg har en særlig kærlighed til stemningsfulde koncerter i kirker, hvor hun gennem mange år har givet publikum store musikalske oplevelser i varme og stemningsfulde omgivelser.
Koncerten har også andet end sang og musik på tapetet. Trine har det med ind imellem sangene at divertere med skæve betragtninger og anekdoter fra sit liv og sin færden som skuespiller og sanger. Et godt grin venter.
Trine ledsages af en duo, der bidrager til trestemmig sang og akkompagnerer sangene på keyboard, trompet/flygelhorn og trommer.
Billetter købes via www.rotarymentaltour.dk. Prisen er 250 kr. plus afgift 20 kr.
Koncerten har et humanitært formål.
Overskuddet går til at forbedre trivslen for børn og unge med mentale udfordringer i et samarbejde med ’Det Sociale Netværk’ Headspace.
Koncerten arrangeres af Sæby Rotary Klub, som glæder sig til at se rigtig mange mennesker, der vil opleve en stor kunstner og samtidig bidrage til børn og unges bedre trivsel.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.





Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Julekoncert med Trine Gadeberg i Sæby Kirke' til en bekendt