Mega Outlet og Politik & Pølsesnak på Sæby Torv
3. september 2025 - kl. 11:15 - af Jeanette Wildenhoft
Sæby Handel gentager succesen lørdag, hvor du kan gøre dig en god handel på et stort udvalg af varer til Mega Outlet.
En række af byen butikker vil i et telt på Sæby Torv kl. 10.00 – 14.00 sælge varer til gode outlet-priser, som passer til enhver pengepung.
Følgende butikker til være at finde til Mega Outlet lørdag:
- Kop & kande
- Annette
- Kalhøj
- Sportigan
- Forever Living
- Louifax
Hvis ikke du lader dig friste af alle de gode tilbud i teltet eller byens butikker, kan du tage en snak med lokalpolitikere fra Frederikshavn Kommune, som med udsigt til et snarligt kommunalvalg, står klar til at tage en snak om de emner, som har betydning for netop dig og din hverdag.
Skulle sulten melde sig er der denne dag mulighed for at stille den med en hotdog eller måske en kradser, for Spar-købmanden i Asaa, Thomas Nymann Geller, sørger for at lade pølsevognen op og forsyne dig med lige dét maven skriger efter.
Kig ned på Sæby Torv til en hyggelig formiddag.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Mega Outlet og Politik & Pølsesnak på Sæby Torv' til en bekendt