Hvorfor peger Ø og F på Venstre?

Hvorfor peger Ø og F på Venstre?

4. september 2025 - kl. 18:20 - af

Redaktionen har modtaget dette indlæg fra Venstre, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne i Frederikshavn Kommune:

Med bl.a. mange partiskift, Frederikshavn Havn, demokratisk underskud, faldende indbyggertal og krads kritik fra erhvervsforeningsformændene som baggrundstæppe, spår mange, at det kommende kommunalvalg bliver spændende.

Socialdemokratiet i region Nordjylland har her på kanalen et interessant indlæg, hvor de spørger, hvorfor SF (F) til regionsrådsvalget peger på Venstres Mads Duedahl. Vi kan tilføje, at Enhedslisten (Ø), Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne gør det samme, og vi mener, at der i tilkendegivelserne fra især de to venstrefløjspartier ligger nogle signaler, som også ses her i Frederikshavn Kommune.

Hos Venstre, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne er der i hvert fald ingen tvivl om, at vi ønsker det samme i Frederikshavn Kommune, som F og Ø søger i regionen: Et konstruktivt, respektfuldt samarbejde mellem forskellige partier for at udvikle og skabe de bedst mulige forhold i vores kommune. Og vi mener desuden, at et sådan samarbejde bedst kan udfoldes med et andet flertal i byrådet. Der er simpelthen tid til et systemskifte.

Det er der, fordi vi skal have vendt en udvikling, der har budt på nedgang på en lang række fronter, demokratisk lukkethed og manglende visioner. Det politiske flertal er simpelthen kørt fast!

I Frederikshavn Kommune behøver det ikke være sådan. Det skal ikke være sådan. Venstre, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne tror på, at vi kan mere, vi vil mere, og at vi bedst gør det sammen.

Vi tror på, at SF og Enhedslisten i regionen såvel som her i kommunen ønsker noget af det samme. Vi er sikre på, at at flere andre partier ønsker det samme. Er du i tvivl så spørg dit parti.

Vi går til valg på og håber, at mange vælgere er enige i, at der er brug for et systemskifte.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvorfor peger Ø og F på Venstre?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger