
Foto: Tristan Rønne
Kulturmarkt gæster igen Sæby Scenen og Skovlyst
3. september 2025 - kl. 2:54 - af Jeanette Wildenhoft
Forestillingen ”DE USKREVNE” opføres torsdag den 11. september kl. 19.00 på Skovlyst.
Flere har oplevet det professionelle teater Kulturmarkt med bl.a. Mette Rønne. Denne gang vil hun, som sidst være hun alene om at spille alle rollerne, hvilket hun mestrer helt fantastisk og som er en helt særlig oplevelse.
Glæd dig til en alvorlig komedie – nyskrevet komedie frit efter Pirandellos ’6 Karakterer søger forfatter’
Der er forestillingsprøve på et teater. Alt er som det plejer, men inden længe vendes alt på hovedet. En far og datter ankommer og påstår de er roller, som gerne vil skrives færdig.
Men kan det passe? Findes roller udenfor teatret og kan de spille sig selv på en scene? Hvad er virkeligt og hvad er illusion? Og kan man dømmes ud fra en enkelt forkert handling?
DE USKREVNE er en bearbejdelse af Pirandellos berømte ’6 karakterer søger forfatter’, som skabte furore da den fik premiere – fordi den stiller spørgsmål ved både menneskets og teatrets væsen. Spørgsmål om hvad en sand historie er og om sandhed overhovedet findes, tages op i en skønsom blanding af humor og tragik.
Mette Rønne står som sagt alene på scenen og spiller samtlige roller i forestillingen. Sidst hun gjorde det skrev anmelderne bl.a.: ’En masterclass i ekvilibristisk skuespilteknik og dødens charmerende’ og ’en skuespillerteknisk kraftpræstation’. Om instruktøren Anders Brink skrev de bl.a.: ’Lynende intelligent iscenesat’.
Instruktør: Anders Brink Madsen
Medvirkende: Mette Rønne
Bearbejdelse: Anders Brink Madsen og Mette Rønne
Producent: Kulturmarkt
Støttet af: Dansk Skuespiller Forbund og Aarhus Kommunes Kulturudviklingspulje
Stykket varer ca 75 minutter
Billetter til 100 kr. købes på www.datsbilletten.dk
Velkommen på Skovlyst.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kulturmarkt gæster igen Sæby Scenen og Skovlyst' til en bekendt