Støttegruppen til Stensnæsskolen, Stensnæsskolens SFO og Voerså børnehus er i gang

Støttegruppen til Stensnæsskolen, Stensnæsskolens SFO og Voerså børnehus er i gang

30. august 2025 - kl. 0:21 - af

Et borgermøde i foråret 2025 var startskuddet til at lave en støttegruppe for at skabe synlighed og opmærksomhed omkring de 3 institutioner: Voerså Børnehus, Stensnæsskolen og Stensnæsskolens SFO.

Der er blandt andet nedsat en styregruppe, aktivitetsgruppe, SoMe gruppe. Støttegruppen arbejder under Østkystens Guld. Her holder støttegruppen til under Børne & Unge gruppen.

Støttegruppens formål er blandt andet at skabe synlighed og fællesskab i området og samle områdets beboere omkring børn og unge.

Der findes i forvejen mange aktiviteter for områdets børn og unge, men støttegruppen arbejder på at man også i institutionerne kan forsøde børnenes hverdag. Her tænkes at man kan bidrage økonomisk til flere fælles oplevelser.

Støttegruppen har udarbejdet en folder med oplysninger om formål, mulighed for at melde sig til at deltage i de forskellige udvalg og ikke mindst hvordan man kan støtte økonomisk.

Til landsbyløbet i Voerså tirsdag den 26. august var støttegruppen til stede. Her var der god opbakning til støttegruppen. En del foldere blev delt ud og der blev informeret om støttegruppens arbejde.

Aktivitetsudvalget har i løbet af sommeren forskønnet skolegården, ved at male streger, tal, og bogstaver op, så de er lette for alle børnene at benytte.

Forud for Landsbyløbet blev der i SFO og Børnehus afholdt landsbyløb i børnehøjde. Her blev der trukket på hjælp fra bedsteforældre og forældre. Dette er også håbet fra støttegruppens side, at borgere, som ikke nødvendigvis har børn eller børnebørn i institutionerne, har lyst til at bidrage til fællesskabet og synligheden i området.

De små byer har samme berettigelse i Frederikshavn Kommune, som de store har.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Støttegruppen til Stensnæsskolen, Stensnæsskolens SFO og Voerså børnehus er i gang' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger