Lokalplan for nyt flådeskibsværft i Frederikshavn Kommune er nu vedtaget

Arkivfoto

Lokalplan for nyt flådeskibsværft i Frederikshavn Kommune er nu vedtaget

23. august 2025 - kl. 2:53 - af

Frederikshavn Kommune har nu vedtaget lokalplanen for det nye flådeskibsværft i Frederikshavn. Dermed kan den konkrete planlægning og etablering af værftet nu gå i gang.

I juli blev det officielt besluttet, at det nye flådeskibsværft til Forsvaret skal placeres på havnearealet i Frederikshavn. Nu er etableringen af værftet et skridt længere i processen. Frederikshavn Kommune har nemlig onsdag den 20. august godkendt lokalplanen for flådeskibsværftet, og dermed kan den konkrete planlægning og etablering af værftet nu igangsættes.

“Jeg er glad for, at der i Frederikshavn Kommune er bred opbakning til lokalplanen for et nyt flådeskibsværft. Det nye værft er med til at løfte hele Nordjylland som region, og jeg er meget stolt over, at vi her i Frederikshavn kan bidrage til Danmarks forsvar og sikkerhed”, siger borgmester Karsten Thomsen.

Med den nye lokalplan er der betydelige udviklingsmuligheder for grunden, der vil gøre det muligt at bygge, samle, søsætte og militarisere skibe i samme havn. Placeringen af flådeskibsværftet cementerer således Frederikshavns position som et maritimt kraftcenter, ikke kun for Nordjylland men for hele Danmark.

“Vi står med et stort projekt, som ikke blot styrker Flådestationen i Frederikshavn og giver nye vækstmuligheder i hele kommunen, men som samtidig bidrager til opbygningen af Søværnet og ambitionen om, at der igen skal kunne produceres krigsskibe på dansk grund”, siger Karsten Thomsen.

Frederikshavn Kommune vil arbejde tæt sammen med Forsvaret, alle skibsværfter i kommunen og øvrige aktører for at sikre, at området hurtigt og effektivt kan tages i brug – så Danmark står klar til at levere moderne flådefartøjer i rette tid.

“Etableringen af værftet er med til at styrke erhvervslivet og uddannelsesstederne, og så handler det samtidig om arbejdspladser, bosætning og nye fremtidsmuligheder for vores borgere. Så vi glæder os meget over de nye udviklingsmuligheder, der er skabt for både Frederikshavn Kommune og Nordjylland, og vi ser frem til at fortsætte arbejdet”, siger Karsten Thomsen på vegne af byrådet.

Lokalplanen samt kommuneplantillæg har været i offentlig høring i otte uger i perioden fra den 7. maj til den 2. juli 2025.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lokalplan for nyt flådeskibsværft i Frederikshavn Kommune er nu vedtaget' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger