Ildsjæl modtager flot anerkendelse for sit frivillige arbejde
15. august 2025 - kl. 1:50 - af Jeanette Wildenhoft
Annika Thomsen, sygeplejerske fra Thorshøj, er blevet indstillet til en pris for sin frivillige indsats i Thorshøj. I den forbindelse overrakte Søren Frederiksen, fritidskonsulent i Frederikshavn Kommune tidligere på ugen, Annika en buket blomster og billetter til Nord Awards i Arena Nord. Overrækkelsen er et vidnesbyrd om Annika Thomsen store arbejde og dedikation for Thorshøj.
I en tid, hvor færre involverer sig i frivilligt arbejde, er det en sjældenhed at møde et menneske, som involverer sig i så meget frivilligt arbejde, som Annika Thomsen. Det er faktisk nemt at blive forpustet over den lange liste af frivilligt arbejde, den hårdtarbejdende nordjyde udfører ved siden af sit fuldtidsarbejde:
Annika sidder i bestyrelsen for Try-Thorshøj Boldklub, Thorshøj Borgerforening, Thorshøj Gl. Skole og Thorshøj Idrætsbørnehus. Derudover er hun en vigtig del af revyholdet i Thorshøj og fordboldtræner for de mindste i Try-Thorshøj Boldklub.
Annika Thomsens store arbejde og store passion for byen er altafgørende for Thorshøjs udvikling og fremtid – og dette er værd at anerkende og belønne.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ildsjæl modtager flot anerkendelse for sit frivillige arbejde' til en bekendt