Flot fremmøde til rundtur på Sæby Kirkegård

Flot fremmøde til rundtur på Sæby Kirkegård

12. august 2025 - kl. 1:57 - af

Torsdag den 7. august inviterede Saltlandets Historiske Forening for Sæby og Omegn i samarbejde med Sæby Kirkegård til rundtur på Sæby Kirkegård.

Omkring 80 personer havde fundet vej til kapellet, hvor turen startede.
Sognepræst Keld Skovgård fortalte om kirkegårdens historie.
De første begravelser fandt sted omkring kirken, indtil den nuværende kirkegård blev indviet i 1871.
Majbritt Rasmussen fortalte om, hvordan kirkegården drives i dag – herunder om de forskellige begravelsesformer: i kiste eller urne, med sten, anonymt med nummer eller i de ukendtes grav.
Derefter gik turen rundt på kirkegården og Laila Bæk Jeppesen fortalte om de nye Qr-koder, som et lille udvalg har arbejdet med i 5 år. Formålet er at samle og formidle information om de afdøde. Qr- koderne anbringes på graven og kan skannes med en mobiltelefon, hvorefter informationen er tilgængelig på telefonen eller via PC.
På Kirkegården er et kort med placering af gravsteder med Qr-koder.
Udvalget søgte fondsmidler og fik 80.900 kr. fra Melsen-fonden.

Vedhæftede foto foran kapellet viser fra venstre sognepræst Keld Skovgård, graver Majbritt Rasmussen og Laila Bæk Jeppesen.

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flot fremmøde til rundtur på Sæby Kirkegård' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger