Foto: SaebyAvis.dk
Elinstallation anses for skyld i brand på havnekontor i Sæby
9. august 2025 - kl. 18:05 - af Jeanette Wildenhoft
Umiddelbart før Sankt Hans i juni måned brændte Sæby havnekontor.
På næste møde i Teknisk Udvalg får politikerne forelagt en evaluering om bl.a. årsagen til branden.
Det fremgår, at brandens årsag ikke kan endeligt fastlægges, men formodningen er, at en elinstallation er skyld i brandens opståen.
Bygningen er frigivet af politiet og brandmyndighederne, hvilket betyder at brandens årsag ikke undersøges yderligere, og at det udelukkes at branden er påsat.
De fremtidige forhold for havnekontoret er ikke afklaret, da bygningen endnu ikke er takseret. Det ligger dog fast, at Frederikshavn Kommune har en selvrisiko på 100.000 kr.
Tekst: Per Rye
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.




Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Elinstallation anses for skyld i brand på havnekontor i Sæby' til en bekendt