Arkivfoto
Paradis i kulturhus Manegen i Sæby
12. juli 2025 - kl. 5:02 - af Henrik Christensen (web-redaktør)
En dramatisering af Kim Fupz Aakesons bog “Paradis” præsenteres i kulturhus Manegen den 8. september kl. 10 – 10,45.
Teater Refleksion og De Røde Heste tryller bogen om til en humoristisk og livsbekræftende teaterforestilling for børn.
Det er historien om en bedemand – en trist bedemand. Han gør, hvad bedemænd gør: ordner de døde, vasker dem, friserer dem, giver dem rent tøj på, lægger dem i kister og sætter låg på.
Men det man ikke ved om denne bedemand er, at han kan tale med de døde. Og de døde taler gerne om blomster og damers numser, om schæferhunde og carporte, om blæsevejr og alt det, de ikke nåede.
Og det med Paradis. Det er bare noget, bedemanden finder på for at trøste en ung pige, som døde alt for tidligt.
Men måske passer det? Findes Paradis måske?
Der er gratis adgang. Billetter kan hentes på bibliotekets hjemmeside under arrangementer. Bibliotek & Borgerservice er arrangør.
Tekst: Per Rye
2 kommentarer til “Paradis i kulturhus Manegen i Sæby” under annoncerne.




Ved et par arrangementer på Frederikshavn bibliotek magen til dette i Sæby oplyses det, at målgruppen primært er for børn i en alder omkring 3.-5. klasse.
Så blev vi også ramt af vand, kastet fra en bil. En ældre VE Golf 1,9 diesel reg nr DX13– – -. Vi ventede på bussen ved holdepladsen “Krystaltorvdt”. 3 unge sad i bilen. Det er meldt til politiet.