NY PRIS – Eksklusiv villa med havudsigt og enestående arkitektur i hjertet af Sæby

NY PRIS – Eksklusiv villa med havudsigt og enestående arkitektur i hjertet af Sæby

12. juli 2025 - kl. 2:46 - af

home Sæby – Læsø: Drømmer du om en bolig, hvor stil, charme og funktionalitet går op i en højere enhed? Denne smukke og gennemførte villa nær stranden i Sæby er noget helt særligt. Med sin høje placering på en vestvendt grund byder hjemmet på en betagende havudsigt fra den skønne altan på første sal.

Når du ankommer til ejendommen, bliver du mødt af et elegant trappeanlæg, der fører op til hoveddøren og den hyggelige, overdækkede østvendte terrasse – det perfekte sted til morgenkaffen i solopgangen.

Indenfor bydes du velkommen i en lys og indbydende entré med adgang til både kælder og et stort totalrenoveret badeværelse i skønne naturfarver. De flotte plankegulve leder dig videre ind i den stilfulde stue, hvor loft til kip og en charmerende vindeltrappe skaber en luftig atmosfære. Trappen fører op til en stemningsfuld hems med adgang til en udsigtsterrasse, hvor du kan nyde solopgangen over havet.

Det hvide køkken i stilrent design ligger i åben forbindelse med stuen og fortsætter videre ned til den imponerende opholdsstue. Her strømmer lyset ind fra de store vinduespartier, og to dobbelte døre åbner ud til en skøn aftenterrasse. En smukt muret skorsten med rå mursten fungerer både til brændeovnen i stuen og pejsen på terrassen – en sjælden og charmerende detalje.

Villaen rummer desuden et dejligt soveværelse og to gode værelser med direkte tilknytning til de to  opholdsstuer.

Kælderen er langt mere end blot opbevaringsplads. Her finder du et flot indrettet område med tekøkken, et stilfuldt badeværelse og en hyggelig stue med direkte udgang til en charmerende, rund fliseterrasse. Sælger har indrettet kælderen, så den kan fungerer som en selvstændig bolig og sælger har ind imellem udlejet denne til turister. Derudover rummer kælderen et disponibelt rum, et viktualierum samt endnu et badeværelse i klassiske sort-hvide nuancer.

Udendørsarealerne er gennemtænkte og skaber en fantastisk ramme for både afslapning og samvær. Haven har en stor, grøn plæne samt et isoleret og rustikt udhus, som er opført i samarbejde med naboen.

Til ejendommen hører også en rummelig carport med adgang til endnu et opbevaringsrum i kælderniveau.

Denne villa er en sjælden perle med en gennemført spændende indretning og en beliggenhed, der giver dig det bedste af både by og natur. Her får du et hjem, der emmer af eksklusivitet, charme og livskvalitet – midt i skønne Sæby.

Solsbækvej 72, 9300 Sæby

Pris: 2.295.000

Udbetaling: 120.000

Ejerudgifter pr. måned:  1.754

Boligareal:  138 m2

Grundareal: 843 m2

Energiklasse: D

Link til home.dk:

https://home.dk/salg/huse-villaer/solsbaekvej-72-9300-saeby/sag-8100001445/

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'NY PRIS - Eksklusiv villa med havudsigt og enestående arkitektur i hjertet af Sæby' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2010-2025 SaebyAvis.dk - lokale nyheder fra Sæby

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger